Brev fra Arbejdsdirektoratet til Magistrenes Arbejdsløshedskasse den 27. juni 2008

Brev fra Arbejdsdirektoratet til Magistrenes Arbejdsløshedskasse vedrørende brug af automatiske jobsøgningsprogrammer

Den 11. juli 2008 modtog jeg et brev fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) med oplysning om, at Arbejdsdirektoratet (AD) i brev af 27. juni 2008 har bedt MA om at iværksætte en særlig tilsynsundersøgelse af min jobsøgning, specielt omhandlende brug af elektroniske jobsøgningsprogrammer. En kopi af AD's henvendelse til MA var vedlagt brevet.

Arbejdsdirektoratets anmodningen om en rådighedsundersøgelsen af undertegnede virker som et slet skjult forsøg på at true/skræmme mig, uden at dette dog direkte fremgår af direktoratets brev til MA. Udover undertegnede, er endnu én magister udtaget til rådighedsvurdering. Vedkommende er dog ikke længere tilmeldt a-kassen som ledig.

Jeg har gengivet Arbejdsdirektoratets brev i ordret afskrift nedenfor med hyperlink til mine specifikke kommentarer til de enkelte punkter indsat i kantede parenteser i teksten.

Rådighedsundersøgelse af undertegnede

Brev fra Arbejdsdirektoratet til Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Mine specifikke kommentarer til brevets indhold
Mine generelle kommentarer til direktoratets sagsbehandling
Definitioner af vigtige begreber

Spørgsmål til Arbejdsdirektoratet

Mit brev til direktoratet den 19. juli 2008
Første rykker efter svar fra direktoratet den 26. juli 2008
Modtagelse bekræftet af direktoratet den 30. juli 2008
Brev fra direktoratet den 18. september 2008
Brev til direktoratet den 20. oktober 2008
Svar fra direktoratet den 10. november 2008
Mine kommentarer til direktoratets svar

! Ordret afskrift af brev af 27. juni 2008 fra fuldmægtig Marie Outzen, Arbejdsdirektoratet til Magistrenes Arbejdsløshedskasse:

Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Mimersgade 47
2200 København N

Arbejdsdirektoratet
Postbox 1103
1009 København K
Tlf. 38 10 60 11
adir@adir.dk
www.adir.dk

den 27. juni 2008

Vedrørende brug af elektroniske jobsøgningsprogrammer

I foråret 2008 blev det omtalt i pressen, at der var udarbejdet elektroniske
jobsøgningsprogrammer [1], som automatisk søger fire hot job per uge.

Direktoratet skal bemærke, at programmer ikke kan erstatte [2] den lediges
pligt til at søge job på den måde, som er almindelig indenfor de pågældende
faglige områder, herunder uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, brug
af netværk og kontakter m.v.[3]

Derudover kan der rejses tvivl, om medlemmerne søger arbejde seriøst og
realistisk, såfremt de anvender jobsøgningsprogrammerne [4]. Samtidig erindres
om, at medlemmerne skal se efter på jobnet.dk, om der er arbejdsgivere, som
vil i kontakt med dem [5].

Der er nu identificeret 300 personer, der har benyttet sig af elektroniske job-
søgningsprogrammer i foråret 2008 [6].

Direktoratet har udtaget en stikprøve [7], hvoraf det fremgår, at følgende ledige
medlem har anvendt et jobsøgningsprogram:

Søren Wilken Rasmussen, cpr.nr. 171457-2711

A-kassen bedes foretage en rådighedsvurdering af ovennævnte medlem [8]. Det
skal indgå som et væsentligt element i vurderingen, at medlemmet har an-
vendt elektroniske jobsøgningsprogrammer. A-kassen skal herunder vurdere
om medlemmets jobsøgning er seriøs og realistisk [9].

A-kassen bør også vejlede medlemmet om rettigheder og pligter, herunder
medlemmets pligt til aktivt at søge job på en seriøs og realistisk måde, som
er almindelig på det pågældende faglige område [10].

Direktoratet anmoder a-kassen om at orientere medlemmet om, at pågælden-
de er udtrukket i rådighedstilsynet.

Direktoratet beder om et svar snarest og senest den 28. juli 2008.

Med venlig hilsen

Marie Outzen
fuldmægtig
38148251

! Mine specifikke kommentarer til de enkelte punkter i Arbejdsdirektoratets brev til Magistrenes Arbejdsløshedskasse:

ad 1. Der blev, så vidt jeg har kunnet fastslå, kun omtalt ét computerprogram til automatisk jobsøgning i pressen, nemlig CheckJobnet. Det er således ikke korrekt, når Direktoratet henviser til andre jobsøgningsprogrammer i denne forbindelse. Med mindre de hentyder til de jobagenter, der kan oprettes på jobnet.dk, og som udfører automatisk jobsøgning og derfor kan klassificeres som "elektroniske jobsøgningsprogrammer".

ad 2. Det er omhyggeligt præciseret på CheckJobnets hjemmeside, at programmet er tænkt som en hjælp til lediges jobsøgning - ikke som en erstatning for den lediges jobsøgning:

Tre citater fra checkjobnet.dk:

" Formålet med CheckJobnet (CJ) er ikke at finde en stilling til dig. Det må du selv klare med velskrevne ansøgninger til virksomheder, du gerne vil arbejde for. Programmet skal alene sikre, at du opfylder Claus Hjort Frederiksens krav om et ugentligt klik og fire ansøgninger."

(ref.: http://www.checkjobnet.dk/usr_faq.htm#1.)

"Min personlige mening om den sag er, at det for langt de fleste mennesker er umådelig vigtigt, at have et regulært job - af mange forskellige grunde. At landet er belemret med en tåbe som beskæftigelsesminister, har desværre den meget uheldige virkning, at mange ledige har fået den opfattelse, at deres jobsøgning kun er en øvelse til ære for hr. Frederiksen.

Det er meget langt fra sandheden! Jeg har selv arbejdet som forsker i private virksomheder i mange år og tænker tilbage med stor glæde på de mange positive oplevelser og belønninger, som arbejdet har givet mig. Gode og interessante kolleger, frugtbar kontakt med andre mennesker, som jeg mødte gennem mit erhvervsarbejde.

Alternativet: at sidde og glo ind i væggen uden at deltage i samfundets drift er deprimerende for de fleste, og ikke misundelsesværdigt. At man samtidig bliver en elendig rollemodel for sine børn gør ikke sagen bedre.

Derfor: Når du har installeret CheckJobnet og kan glemme hr. Frederiksen, så besøg for eksempel www.jobfisk.dk og kik på de mange muligheder for arbejde der tilbydes rundt omkring. Eller køb nogle aviser - gerne lokale - og kik på de stillinger, der tilbydes.

Du skal nok ikke regne med, at blive administrerende direktør den første dag. Men med interesse og engagement, kan man nå langt."

(ref.: http://www.checkjobnet.dk/usr_faq.htm#9.)

"CheckJobnets automatiske jobsøgning resulterede i, at en arbejdsgiver, der bor i Skagen har indkaldt mig til samtale. Jeg bor i Gedser. Hvad gør jeg nu?

Du køber selvfølgelig en togbillet til Skagen og kommer til jobsamtalen. Det kunne jo være, at det er alle tiders job, et job, der opfylder alle dine ønsker om en givende og interessant stilling. Accepterer du jobbet, bliver du selvfølgelig nødt til at flytte til Skagen.

Det skal du ikke være ked af. Skagen er betydelig mere interessant end Gedser, og du kan - så vidt jeg ved - få økonomisk hjælp til flytningen på Jobcenteret (kr. 25.000 tror jeg nok).

Der er jo ingen, der har lovet dig, at du skal forblive det samme sted hele dit liv - vel?"

(ref.: http://www.checkjobnet.dk/usr_faq.htm#11.)

Som det fremgår af de tre citater, er CheckJobnet ikke skrevet for at opfylde den lediges pligt til "at søge job på den måde, som er almindelig indenfor de pågældende faglige områder,...", men for at supplere de redskaber den ledige har til rådighed i sin jobsøgning.

ad 3. Programmet CheckJobnet er udover en hjælp til ledige skrevet som et led i min egen jobsøgning. Checkjobnet.dk har til dato været besøgt af mere end 73.770 personer, hvoraf en del må antages at være potentielle arbejdsgivere. Lægges disse henvendelser til de mange indlæg i forskellige nyhedsmedier, må offentliggørelsen af CheckJobnet, og den dermed afledte opmærksomhed på min person og mine kvalifikationer, anses for en meget omfattende uopfordret jobsøgning under anvendelse af - et endog meget stort - netværk.

ad 4. En afgørelse af om den ledige søger job seriøst ved at anvende CheckJobnet, kan vel kun baseres på oplysninger om, hvorvidt sandsynligheden er større, den samme eller mindre for at få en stilling, hvis man anvender et automatisk jobsøgningsprogram. Med automatisk jobsøgning kombineret med manuel søgning af specielt interessante stillinger, vil man kunne dække et meget større antal virksomheder end ved manuel søgning alene.

Det er med CheckJobnet i øjeblikket muligt, at søge op til 8 stillinger hver dag, hvilket statistisk set øger chancerne for at finde et job ca. 14 gange (56/4) sammenlignet med kun fire jobansøgninger per uge.

Samtidig skal det noteres, at det cv, det sendes med de automatiske ansøgninger, er godkendt af jobcentrenes medarbejdere og løbende gennemgås og kontrolleres hver gang den ledige indkaldes til samtale med jobcentrenes medarbejdere.

Til støtte for den opfattelse at de automatisk søgte stillinger er seriøse og realistiske, kan tillige anføres, at arten af de automatisk søgte stillinger, for mit eget vedkommende i høj grad ligner de stillinger, der foreslås som relevante på "Min side" på jobnet.dk af jobnets egen søgealgoritme. Og jeg antager, at det samme er tilfældet for andre ledige.

ad 5. Det er muligt, at bede om en email hver gang en arbejdsgiver ønsker at komme i kontakt med den ledige på jobnet.dk. Det er således ikke en forudsætning for at registrere henvendelser fra arbejdsgivere, at "Min side" besøges hver dag. Man behøver blot at vælge denne option på jobnet.dk og derefter blot at tilse sin elektroniske postkasse dagligt.

ad 6. Der nævnes ikke i brevet, om de identificerede 300 personer udelukkende har anvendt automatisk jobsøgning eller, som jeg selv - og som det anbefales af HK og på CheckJobnets hjemmeside - har brugt den automatiske jobsøgning som et supplement til den øvrige jobsøgning.

ad 7. Såfremt man fra direktoratets side ønskede at undersøge effekten af automatisk jobsøgning på antallet af ledige, der kommer i beskæftigelse, burde man også have identificeret 300 personer, der ikke anvender automatisk jobsøgning. Og på samme måde have udtaget stikprøver fra denne population. Kun ved denne fremgangsmåde vil det være muligt at afgøre, om det er en fordel eller en ulempe at anvende automatisk jobsøgning.

Så vidt jeg er oplyst, er der udtaget endnu en magister, som dog i dag er afmeldt som ledig. Det virker derfor temmelig usandsynligt, at den stikprøve direktoratet har udtaget blandt de 300 identificerede brugere af elektroniske jobsøgningsprogrammet, netop omfatter undertegnede som forfatter til det elektroniske jobsøgningsprogram samt én person, der ikke længere er ledig. Direktoratets stikprøveudtagningen har vist ikke været helt tilfældig? Omfatter "stikprøven" i det hele taget mere end disse to personer?

Hvilke kriterier der har været lagt til grund for identifikationen af de 300 brugere af elektroniske jobsøgningsprogrammer, kunne det interessere mig at kende. Jeg selv har naturligvis været nem at identificere, idet jeg i hele forløbet ikke har lagt skjul på, at jeg som forfatter til CheckJobnet, selvfølgelig selv har anvendt programmet. Men hvordan det har været muligt, at identificere en forhenværende ledig som bruger af programmet forstår jeg ikke helt.

ad 8. Magistrenes Arbejdsløshedskasse foretager i forvejen regelmæssigt rådighedsvurdering af sine ledige medlemmer. Efter de seneste instrukser fra direktoratet skal der ikke foretages en konkret vurdering af ansøgningerne, såfremt den ledige kan præstere en jobsøgningsliste med mindst fire realistiske og seriøse ansøgninger per uge.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at jeg gennemsnitlig har søgt 13.5 stillinger per uge i de forløbne tre måneder (15. april - 15. juli 2008), hvoraf de ca. 40 har været akademiske stillinger fordelt over det meste af landet (se min samlede jobsøgningsliste her...) . Dette er, som nævnt ovenfor under ad 3., suppleret af den offentlige omtale ved programmets offentliggørelse i februar dette år samt af de mange besøg på checkjobnet.dk siden.

ad 9. Jeg kan derfor konkludere, at min jobsøgning er så omfattende, realistisk og seriøs, som det er muligt under det givne regelsæt. At jeg på trods af denne intensive jobsøgning endnu ikke har været i stand til at finde et job, skyldes formentlig snarere, at jeg har en højt specialiseret faglig uddannelse med en meget kort holdbarhed indenfor fagområder, der ændrer sig hastigt nu om dage (computerscience og bioteknologi), at jeg er dr. scient., lic. scient. og cand. scient., at jeg er 63 år gammel samt, at jeg går på efterløn i midten af august 2008, hvor min dagpengeperiode udløber, er næppe heller fordelagtigt for min jobsøgning.

ad 10. I forbindelse med dette afsnit af Arbejdsdirektoratets brev kan bemærkes, at Magistrenes Arbejdsløshedskasse ved de 3-månedlige kontaktsamtaler omhyggeligt gør disse forhold klart for deres ledige medlemmer. Det er således velkendt for alle ledige magistre, at jobsøgningen skal være både seriøs og realistisk.

Det pointeres samtidig ved disse møder, at man som magister er forpligtet til at søge geografisk bredt, uden hensyn til afstanden mellem arbejdssted og bopæl, samt til at søge alle stillinger, som man er i stand til at bestride, herunder stillinger, der ligger fagligt langt eller meget langt fra ens uddannelsesmæssige kvalifikationer og jobønsker.

! Generelle bemærkninger til direktoratets brev og dets indhold - og mangel på samme:

Formålet med jobsøgning er at finde job!
Det er bemærkelsesværdigt, at selve formålet med lediges jobsøgning - nemlig at finde et permanent job - overhovedet ikke berøres i brevet. Tilsyneladende er man fra direktoratets side ikke interesseret i at undersøge, om automatiske jobsøgningsprogrammer forbedrer eller reducerer lediges chancer for at finde er fast job - hvilket ellers ville være ganske interessant - og ikke mindst relevant - for direktoratet.

Ved at undlade at inkludere en kontrolgruppe af ledige, der ikke anvender et automatisk jobsøgningsprogram, fraskriver man sig muligheden for at udføre en realistisk og seriøs undersøgelse af fordele og ulemper ved automatiske jobsøgningsprogrammer.

Men tilsyneladende har hverken minister eller direktorat fantasi til at forestille sig denne mulighed.

Flere ansøgninger - større chance for job?!
Beskæftigelsesministerens begrundelse for at kræve mindst fire stillingsansøgninger hver uge var formentlig en formodning om, at fire ansøgninger om ugen forøgede lediges chance for at finde beskæftigelse.

Det følger vel umiddelbart deraf, at flere end fire ansøgninger per uge vil øge sandsynligheden yderligere for, at den ledige finder et job. Man skulle derfor forvente, at ministeren ville hilse automatiske jobsøgningsprogrammer velkomne, programmer som uden problemer kunne indstilles til at søge samtlige opslåede stillinger i landet - hver dag.

Hvem afgør om jobsøgning er seriøs/realistisk?
Om en jobsøgning er realistisk og/eller seriøs, findes der vel kun ét kriterium for at afgøre: Får den ledige et job eller ej. Antallet af ledige er i flere år faldet dramatisk. I den periode, hvor CheckJobnet har været tilgængeligt, er ledighedstallet faldet yderligere, hvilket kunne tyde på, at en del af det seneste fald i ledigheden, kan tilskrives programmets gavnlige effekt på de tilbageværende lediges jobsøgning.

Hvad mener HK?
At ikke kun jeg er af den opfattelse, bekræftes af, at en af landets store fagforeninger, HK, direkte anbefaler deres ledige medlemmer at anvende CheckJobnet til assistance i deres jobsøgning, hvilket HK næppe ville gøre, hvis de ikke havde en formodning om, at jobsøgning med assistance af et computerprogram øger den lediges chance for at finde et permanent job.

Hvad er formålet med direktoratets brev?
Arbejdsdirektoratets brev indikerer imidlertid i høj grad, at man ikke er interesseret i, at undersøge effekten af automatiske jobsøgningsprogrammer, men kun i at forhindre deres anvendelse - helt uden hensyn til om programmerne er gavnlige eller ej. En korrekt gennemført undersøgelse kunne have kastet lys over det rationelle i at anvende sådanne hjælpemidler i jobsøgningen.

Claus Haagen Jensens Responsum...
Som et kuriosum kan nævnes, at Professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet den 17. april 2008 i et responsum bestilt af Landsorganisationen i Danmark konkluderer:

"...
Denne antagelse giver anledning til at overveje, om en "meddelelse" overhovedet kan være ugyldig. Dette spørgsmål må efter min opfattelse besvares bekræftende, da "meddelelsen" er en tilkendegivelse om, hvordan myndigheden i fremtiden vil anvende en beføjelse. Den vil derfor i princippet påvirke fremtidens praksis på denne måde som en bekendtgørelse og kan følgelig på samme måde som denne være ugyldig, hvis den er indholdsmæssig ulovlig eller – som i nærværende tilfælde – behæftet med en væsentlig formel fejl.

Min konklusion er således, at meddelelse nr. 02/08 må anses for at være ugyldig."

Med venlig hilsen

Claus Haagen Jensen

Den meddelelse, der refereres til i Claus Haagen Jensens responsum, er: Arbejdsdirektoratets meddelelse nr. 02/08 om kravet til arbejdsløshedsforsikrede lediges jobsøgning.

Læs hele Claus Haagen Jensens responsum her...

Så vidt jeg er orienteret, er Haagen Jensens responsum ikke kommenteret offentligt, hverken af minister eller af hans direktorat, selvom man skulle forvente, at denne - for direktoratet - ret afgørende konklusion om deres virksomhed, ville afføde en eller anden form for reaktion.

Det samme gælder i øvrigt Claus Hjort Frederiksens bombastiske udtalelser i februar 2008 om lovligheden af CheckJobnet. Hans påstand dengang om, at anvendelsen af programmet var ulovlig, er på samme måde forbigået i fuldstændig tavshed, hvilket ellers slet ikke ligner ministeren eller hans direktorat...

Direktoratets motiver...?
Direktoratets henvendelse til Magistrenes a-kasse er muligvis deres eneste realistiske udvej, hvis de ønsker at standse CheckJobnet, men ikke er i stand til at finde passende, lovlige metoder, der kan anvendes, uden at minister og direktorat selv fremtræder i et altfor uheldigt lys. Brevet til Magistrenes Arbejdsløshedskasse kan således opfattes som direktoratets krampagtige forsøg på at skræmme brugere af CheckJobnets automatiske jobsøgningsfunktion til at lade være med at anvende programmet. Måske efter ordre fra ministeren?

Jeg kan i den forbindelse nævne, at Jobcenter Guldborgsund har været informeret om eksistensen af CheckJobnet i adskillige måneder, ligesom programmets eksistens har været nævnt ved mit seneste rådighedsmøde i Magisternes Arbejdsløshedskasse, i begge tilfælde uden at det affødte andet end venlige og opmuntrende bemærkninger - og ingen anmærkninger om useriøs og/eller urealistisk jobsøgning.

Hvad mener virksomhederne om automatiske ansøgninger?
Jeg har siden CheckJobnet blev offentliggjort i februar 2008 modtaget omkring 450 emails samt flere hundrede breve fra virksomheder landet over. Med en enkelt undtagelse er der ingen af disse henvendelser, der har indeholdt beklagelser over, at mine automatisk genererede og manuelt afsendte ansøgninger har været urealistiske eller useriøse.

Tværtimod har adskillige virksomheder beklaget sig over at ministerens krav til ledige om fire ansøgninger hver uge er urealistiske og useriøse, krav som påfører virksomhederne ekstra besvær. Et enkelt eksempel fra den 17. juli 2008:

Hej Søren

Tak for din ansøgning.

Jeg som arbejdsgiver syntes at disse regler er dybt sindsyge, det giver kun x-tra arbejde til alle, såvel arbejdsgiver som arbejdstager, men ikke flere folk i arbejde.

Du må have held og lykke med søgningen efter job som passer til dine kvalifikationer.

M.v.h.

Har Claus Hjort Frederiksen tabt hovedet?
Arbejdsdirektoratets brev til Magistrenes Arbejdsløshedskasse minder mig mest af alt om endnu et af beskæftigelsesministerens hovedløse forsøg på at dække over sine dumheder ved at prøve - denne gang gennem sit direktorat -, at ramme de formatelige ledige i hovedet.

At han ikke selv tør vedkende sig sine dumheder, er forventeligt. Hvornår han man sidst hørt ham indrømme en fejl? - nej vel, det er vist endnu ikke sket - selvom der er fejl nok at tage af.

På mig virker det umandigt, skvattet og patetisk, at et medlem af landets folketing og tilmed en minister i den grad svigter sit ansvar og i stedet desperat - gennem sit villige direktorat - prøver at tørre ansvaret af blandt andet på Magistrenes Arbejdsløshedskasse.

Direktoratets medarbejdere må føle sig meget skidt tilpas ved at fungere som marionetdukker for en dukkefører af Claus Hjort Frederiksens kaliber. Begreber som moral, selvrespekt og anstændighedsfølelse må være sjældne i direktoratet. Og de ansatte har nok intet spejl i badeværelset...

Er fremgangsmåden i det hele taget lovlig?
Man kunne endelig spørge, om det i det hele taget er lovligt, når ministeren/direktoratet, på baggrund af en meddelelse fra ministeren til a-kasserne, som er kendt ugyldig af den juridiske sagkundskab, forsøger at mistænkeliggøre en enkelt, navngiven ledigs jobsøgning uden at henvise til konkrete mangler ved den pågældendes jobsøgning.

Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at man pålægger a-kassen at informere den pågældende om direktoratets mistanke, en praksis, som vist ikke er normal ved den løbende kontrol af a-kassernes virksomhed.

Det virker som et ubegrundet forsøg på personlig forfølgelse af en enkelt ledig, man ikke bryder sig om, en handlemåde, der ikke tjener minister og direktorast til ære. Om det er en juridisk holdbar fremgangsmåde, skal jeg lade være med at gætte på. De juridiske eksperter i ministerieum og direktorat har formentlig/forhåbentlig undersøgt denne side af sagen.

Man burde måske indbringe ministeriets og direktoratets særprægede behandling af min jobsøgning for Folketingets Ombudsmand? Det vil imidlertid afhænge af, hvilke svar jeg modtager på mine spørgsmål til direktoratet (se brevet til Marie Outzen nedenfor), om der er grundlag for en formel klage til direktoratet over deres behandling af min jobsøgning, en klage som efterfølgende kunne være grundlag for en klage til Folketingets Ombudsmand.

! Definition af begreber anvendt i direktoratets brev:

Arbejdsdirektoratet anvender i deres brev fire betegnelser, hvis definition er helt essentiel for forståelsen af brevets indhold og dermed for direktoratets formål med henvendelsen til Magistrenes A-kasse.

Direktoratet kommer imidlertid ikke i brevet ind på, hvad direktoratet lægger i disse betegnelser. Det er jo vigtigt, at behandle alvorlige problemer realistisk og seriøst, hvorfor jeg har diskuteret forskellige aspekter af disse kritiske betegnelser nedenfor i et forsøg på at præcisere deres betydning.

Elektroniske jobsøgningsprogram:
Der findes på jobnet.dk en mulighed for at oprette en såkaldt jobagent, der på basis af en række kriterier, gennemsøger jobnets jobdatabase med henblik på at undersøge, om databasen indeholder stillinger, som passer med de valgte kriterier. Den ledige har derefter mulighed for at sende en elektronisk ansøgning med sit cv som ansøgningstekst med nogle få klik. Betyder det, at en jobagent er et "elektronisk jobsøgningsprogram" efter direktoratets opfattelse?. Hvis nej: Hvorfor ikke?

Det af mig offentliggjorte program CheckJobnet (CJ) udfører stort set samme opgave: Programmet identificerer i jobnets database stillinger, der for samtlige ledige er realistiske (se nedenfor) og sender en ansøgning, hvis indhold er baseret på den lediges - af jobcenteret godkendte - cv, på nøjagtig samme måde, som den ledige - ved hjælp af de faciliteter, der er indbygget i jobnet.dk - kunne gøre det. Den eneste forskel er, at CJ også klikker på de nødvendige knapper på jobnet.dk, der medfører, at ansøgningen afsendes automatisk.

Realistisk:
Den eneste, der i denne sammenhæng kan afgøre, om en given ansøgning er realistisk, er vel den person/virksomhed, der modtager ansøgningen. Det betyder, at der skal indhentes erklæringer fra modtagere af de afsendte ansøgninger ledsaget af et passende spørgeskema, som gør det muligt for virksomheden, at vurdere og begrunde om den modtagne ansøgning var realistisk eller ej.

Det er her naturligvis nødvendigt, at indhente erklæringer både fra modtagere af automatisk genererede ansøgninger og ansøgninger, der er afsendt manuelt. For at udelukke bias i vurderingen bør det sikres, at den person i virksomheden, der skal foretage vurderingen, ikke på forhånd oplyses om hvorvidt ansøgningen er automatisk eller manuel.

En knapt så fagligt korrekt, men noget hurtigere og mindre bureaukratisk metode ville være, at tage udgangspunkt i de ansøgninger jobnet.dk selv foreslår den ledige på "Min side", idet man må antage, at jobnet.dk ikke foreslår urealistiske job. Igen vil det være nødvendigt for en redelig undersøgelse, at foretage sammenligninger både for ledige, der anvender et jobsøgningsprogram og for ledige, der kun søger manuelt.

Seriøs:
adj. (fra fr. sérieux, af (sen.) lat. seriosus, afl. af serius, alvorlig) alvorlig; streng; navnlig: som er præget af alvor og ikke opfordrer til lystighed ell. spøg.

Denne betegnelse angår således primært ansøgerens hensigt/mentale tilstand på det tidspunkt ansøgningen udfærdiges. Disse oplysninger kan således alene vurderes på basis af selve ansøgningens indhold, hvilket rummer adskillige muligheder for fejlfortolkninger: En ubehjælpsom ansøgning fuld af stavefejl og utraditionelle sproglige formuleringer, som for en højt uddannet jurist vil klassificeres som useriøs, afspejler muligvis blot ansøgerens baggrund, uddannelsesniveau, selvvurdering og øjeblikkelige mentale tilstand.

For mange personer i restgruppen af ledige er det en belastning, at skrive ansøgninger, en belastning, som ikke sjældent, når antallet af afslag vokser, kunne resultere i ansøgninger, der vil forekomme højtuddannede personer (e.g., ansatte i direktorater og a-kasser), useriøse.

En præcis afgørelse af, om en given ansøgning er seriøs eller ej, er derfor vanskelig og vil formentlig kræve medvirken af eksterne fagfolk indenfor psykologi, lingvistik og retorik. Psykosociale tests af ansøgningsskriverne kunne muligvis også være relevante i denne forbindelse.

Hot job:
Definitionen af et hot job er, så vidt jeg er orienteret, en stilling hvortil der ikke kræves særlig uddannelse og/eller forudsætninger. Det betyder, at enhver ledig uanset uddannelse og baggrund kan bestride en stilling, der er klassificeret af jobnet.dk som et hot job.

En ansøgning til et hot job vil derfor per definition altid være realistisk for en hvilken som helst ledig.

Det bekræftes da også, som tidligere nævnt, af at de jobforslag jobnet.dk præsenterer på den lediges "Min side", ofte indeholder et stort antal hot jobs. For mit eget vedkommende den 27. juli 2008 under overskriften:

Jobforslag ud fra dit CV på "Min side"
vistes en liste der indeholdt i alt 10 job, hvoraf de 8 var såkaldte hotjobs (Forefaldende arbejde, annonce id 2188740; Pakkearbejder, annonce id 2179681; Rengøringsassistent, annonce id 2185335; Rengøringsjob, annonce id 2188140; Rengøringsjob, annonce id 2185545; Rengøringsjob, annonce id 2185549; Rengøringsjob, annonce id 2188109; Rengøringspersonale, annonce id 2188069).

De to sidste var akademiske job, som begge lå langt udenfor mine kvalifikationer (PHP udvikler, annonceid: 2187615 og Spildevandsmedarbejder, annonceid 2178639).

Disse 10 stillingsannoncer, som alle er udvalgt af jobnet.dk, må derfor antages at ligge indenfor rammerne af seriøse og realistiske job for min jobsøgning.

! Mit brev til Arbejdsdirektoratet den 19. juli 2008:

Kære Marie Outzen,

Den 11. juli 2008 modtog jeg fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) en kopi af en henvendelse fra direktoratet til MA angående min anvendelse af elektroniske jobsøgningsprogrammer i min jobsøgning. Henvendelsen var underskrevet af dig, hvorfor jeg håber, at du vil besvare nedenstående spørgsmål i relation til brevet.

Baggrund
Du er formentlig klar over, at jeg har skrevet og offentliggjort computerprogrammet CheckJobnet (www.checkjobnet.dk) i februar 2008. Programmet udfører tre funktioner automatisk: 1. Klikker på "Bekræft-Knappen" på den lediges personlige "Min side" på www.jobnet.dk, 2. opdaterer den personlige beskrivelse i den lediges cv og 3) søger automatisk op til 8 hot job per dag.

Programmet og/eller dets anvendelse blev i metroXpress den 2. februar 2008 erklæret ulovligt af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Spørgsmål
Foranledigt af dit brev til MA har jeg følgende spørgsmål, som jeg håber, at du vil afse tid til at besvare:

1. Er programmet CheckJobnet ulovligt? - hvis ja, ifølge hvilken lov, bekendtgørelse eller vejledning?

2. Er anvendelsen af CheckJobnet ulovlig? - hvis ja, ifølge hvilken lov, bekendtgørelse eller vejledning?

3. Er det i direktoratet undersøgt, om anvendelse af CheckJobnet (og eventuelle andre jobsøgningsprogrammer) forøger eller reducerer lediges chance for at finde varig beskæftigelse?

4. Hvad er direktoratets mening om det responsum, der den 17. april 2008 blev udfærdiget og offentliggjort af professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet for Landsorganisationen i Danmark?

Er man enig eller uenig i Haagen Jensens konklusion, at direktoratets meddelelse nr. 02/08 er ugyldig? - hvis nej, med hvilken begrundelse? - hvis ja, hvorfor har det ikke ført til ændringer i instruktionerne til landets a-kasser?

5. I forbindelse med dit brev til MA af 27. juni 2008 vil det interessere mig at vide, efter hvilke kriterier de 300 personer, der har anvendt elektroniske jobsøgningsprogrammet (EJP), er identificeret. Er der i denne gruppe også inkluderet personer, der både har anvendt EJP og traditionel jobsøgning?

6. Hvorfor har man ikke identificeret en gruppe ledige af tilsvarende størrelse, som kun har søgt stillinger manuelt?

7. Hvordan er stikprøverne udvalgt? Tilfældigt? eller efter bestemte kriterier? - Er det sidste tilfældet, hvilke kriterier er anvendt ved udvælgelse af stikprøverne?

8. Hvormange stikprøver er udvalgt? - kun de to, der omfatter ledige magistre? - eller tillige medlemmer af andre a-kasser?

9. Har direktoratet planer om senere at iværksætte en realistisk og seriøs undersøgelse af effekten af elektroniske jobsøgningsprogrammer på lediges chance for at finde beskæftigelse?

HK's anbefaling af programmet synes at støtte den antagelse, at programmet er befordrende for lediges jobsøgning. - Er man i direktoratet enig i denne antagelse?

Jeg er klar over, at det er mange spørgsmål, men mener, at direktoratet også selv må have en interesse i at beskrive for ledige og andre interesserede, hvordan direktoratets beslutninger tages og begrundes. Der anvendes trods alt betragtelige midler til ledighedsbekæmpelse i beskæftigelsesministeriet (13.8 milliarder), hvorfor offentligheden vel har et vist krav på at blive holdt orienteret om institutionens virksomhed.

På forhånd tak for dine svar

Med venlig hilsen

Søren W. Rasmussen

! Rykker for svar fra Arbejdsdirektoratet den 26. juli 2008:

Kære Marie Outzen,

Den 19. juli sendte jeg dig en email med en række spørgsmål vedrørende elektroniske jobsøgningeprogrammer (kopi nedenfor). Jeg har endnu ikke modtaget kvittering for modtagelse af brevet til Arbejdsdirektoratet og ved derfor ikke, om du har modtaget min email af 19. juli 2008.

Jeg vil derfor bede dig bekræfte modtagelsen af brevet snarest muligt.

Venlig hilsen

Søren W. Rasmussen

! Bekræftelse af modtagelse fra Arbejdsdirektoratet den 30. juli 2008:

Søren Wilken Rasmussen
Skovstræde 22
4891 Toreby L.

Arbejdsdirektoratet
Postbox 1103
1009 København K
Tlf. 38 10 60 11
adir@adir.dk
www.adir.dk

den 27. juni 2008

Direktoratet har den 19. juli 2008 modtaget Deres brev om anvendelse af
elektroniske jobsøgningsprogrammer.

Til orientering kan direktoratet oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid er ca. 2 måneder.

Med venlig hilsen

Marie Outzen
fuldmægtig
38 14 82 51

Jeg håber, at direktoratet påskønner, at deres ledige kunder ikke har tilsvarende lange sagsbehandlingstider, når det gælder henvendelser til dem fra a-kasser og jobcentre...

! Brev fra Arbejdsdirektoratet den 18. september 2008 om forsinkelse af besvarelse af mine 9 spørgsmål:

Søren Wilken Rasmussen
Skovstræde 22
4891 Toreby L.

Arbejdsdirektoratet
Postbox 1103
1009 København K
Tlf. 38 10 60 11
adir@adir.dk
www.adir.dk

den 18. septemper 2008

Direktoratet behandler fortsat Deres henvendelse, hvori De anmoder direktoratet om at besvare spørgsmål i relation til undersøgelse af ledige medlemmers anvendelse af elektroniske jobsøgningsprogrammer..

Direktoratet har endnu ikke besvaet Deres hevnendelse på grund af antallet af sager, der er under behandling i direktoratet.

Har de ikke modtaget en besvarelse i løbet af ca. 2 måneder, får De nye oplysninger om, hvornår De kan vente rn afgørelse.

Med venlig hilsen

Kenn Sessing Olsen
specialkonsulent
38 14 82 54

! Brev fra mig til specialkonsulent Kenn Sessing Olsen, Arbejdsdirektoratet den 19. oktober 2008:

Kære Kenn,

Sagsresume:
Den 19. juli 2008 sendte jeg 9 specifikke spørgsmål til Arbejdsdirektoratet vedrørende anvendelse af elektroniske jobsøgningsprogrammer. Kopi af mit oprindelige brev er gengivet nedenfor. Jeg rykkede den 26. juli 2008 for bekræftelse på, om brevet var modtaget i direktoratet. Den 30. juli 2008 modtog jeg besked fra direktoratet ved fuldmægtig Marie Outsen om, at mit brev var modtaget i direktoratet samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var ca. to måneder. To måneder senere, den 18. september 2008, sendte du mig et brev hvori du oplyste, at direktoratet fortsat behandler min henvendelse, og at jeg - såfremt jeg ikke har modtaget svar inden to måneder - vil modtage besked om hvornår jeg kan for vente en afgørelse.

Jeg har i øvrigt ikke - som du skriver - bedt om en afgørelse, men blot om svar på mine 9 ret enkle spørgsmål om en sag af en vis betydning for mange af landets ledige, jævnfør besøgstallet på ca. 80.000 på webstet for det elektroniske jobsøgningsprogram CheckJobnet (www.checkjobnet.dk).

Det er i dag den 19. oktober 2008, tre måneder siden jeg sendte mine spørgsmål til direktoratet. Da jeg endnu ikke har modtaget svar på mine spørgsmål fra direktoratet, vil jeg gerne vide hvordan arbejdet med besvarelsen af mine spørgsmål skrider frem. Du skriver, at direktoratet fortsat behandler min henvendelse, hvilket jeg antager implicerer, at behandlingen var påbegyndt, men endnu ikke afsluttet, da jeg modtog dit brev af 18. september 2008.

I har altså arbejdet med besvarelsen af mine spørgsmål i mere end en måned, hvilket forekommer mig at være ganske langt tid for at besvare nogle ganske enkle spørgsmål om en sag, der har været genstand for en del opmærksomhed - formentlig også i direktoratet - siden februar 2008. Der arbejdes tilsyneladende meget langsomt i direktoratet, når I kan anvende mere end en måned på at besvare helt enkle spørgsmål om sager, som vel ikke er helt ukendte i direktoratet, jævnfør den nyligt publicerede lovbekendtgørelse nr. 975.

Jeg vil gerne bede dig oplyse mig om der er regler for hvor længe direktoratet kan udskyde besvarelse af spørgsmål fra almindelige borgere. Kan direktoratet helt afvise at besvare sådanne spørgsmål? - og i bekræftende fald hvor henvender man sig så? Til ombudsmanden? Er det muligt at få agtindsigt i jeres sagsbehandling vedrørende mine spørgsmål, så jeg kan følge jeres arbejde lidt mere i detaljer og dermed få en bedre forståelse af hvorfor besvarelsen tager så lang tid?

Både de ca. 80.000 besøgende på www.checkjobnet.dk og jeg selv ser frem til en snarlig afklaring af de 9 spørgsmål som jeg stillede den 19. juli 2008. Indtil jeres svar foreligger er det jo uklart om brugere af det elektroniske jobsøgningsprogram CheckJobnet overtræder gældende love og regler ved at anvende programmets automatiske bekræftklik- og jobsøgningsfunktioner.

Med venlig hilsen

Søren W. Rasmussen

PS. Du er meget velkommen til at besvare dette og eventuelle efterfølgende breve elektronisk. Det virket lidt gammeldags/ineffektivt at bruge offentlige midler til papir, konvolut og frimærke i 2008, hvor elektronisk post er blevet en almindelig kommunikationsform blandt moderne virksomheder og institutioner.

! Svar fra Arbejdsdirektoratet den 10. november 2008:

Søren Wilken Rasmussen
Skovstræde 22
4891 Toreby L.

Arbejdsdirektoratet
Postbox 1103
1009 København K
Tlf. 38 10 60 11
adir@adir.dk
www.adir.dk

den 10. november 2008

Arbejdsdirektoratet har den 19. juli 2008 modtaget Deres henvendelse om undersøgelse af lediges anvendelse af elektroniske jobsøgningsprogrammer.

Direktoratet kan vejledende oplyse, at for at være berettiget til dagpenge skal ledige bl.a. aktivt søge arbejde. Arbejdssøgningen skal være realistisk og seriøs og den ledige skal søge på den måde, som er sædvanlig inden for det pågældende faglige område.

Disse krav til arbejdssøgning, skal a-kassen blandt andre betingelser sikre sig, er opfyldt, inden a-kassen udbetaler dagpenge til den ledige.

På denne baggrund har direktoratet fundet det relevant at anmode a-kasserne om at vurdere rådigheden hos medlemmer, der har anvendt elektroniske jobsøgningsprogrammer.

Ad Deres spm. 1 og 2 kan direktoratet oplyse, at den ugentlige bekræftelse af jobsøgning på jobnet.dk er en personlig pligt, som ikke kan overlades til et jobsøgningsprogram. Det er ikke ulovligt at bruge et elektronisk jobsøgningsprogram til at søge job, men a-kassen skal lade det indgå i den samlede rådighedsvurdering, da brugen af et sådant program kan skabe tvivl om, hvorvidt den ledige søger realistisk, seriøst og på den måde, som er sædvanlige inden for det pågældende faglige område.

Ad Deres spm. 3 og 9 kan direktoratet oplyse, at direktoratet ikke finder en sådan undersøgelse påkrævet for at anmode a-kasserne om at foretage en rådighedsvurdering af ledige, der anvender et elektronisk jobsøgningsprogram.

Ad Deres spm. 4 angående responsum af Claus Haagen Jensen, kan direktoratet oplyse, at beskæftigelsesministeren har kommenteret responsummet i besvarelse af 26. maj 2008 til Lizette Risgaard, LO. Arbejdsdirektoratets meddelelse nr. 02/08 er ikke en ændring af regler, men alene en orientering om hvilken jobsøgningsaktivitet direktoratet inden for de gældende regler vil tage udgangspunkt i fx i forbindelse med tilsyn med a-kasserne.

Ad Deres spm. 5 og 7 kan direktoratet oplyse, at der i undersøgelsen blev udtaget en stikprøve på ca. 10 procent af gruppen, svarende til 30 personer. Stikprøven blev tilfældigt udvalgt. Gruppen af personer blev identificeret på baggrund af, at de havde anvendt et elektronisk jobsøgningsprogram.

Ad Deres spm. 8 kan direktoratet oplyse, at ud af de 30 personer var 12 personer ikke relevante for undersøgelsen, da de ikke var forsikrede ledige. De resterende 18 personer fordeler sig på 12 a-kasser.

Ad Deres spm. 6 kan direktoratet oplyse, at formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvorledes a-kasserne vurderer rådigheden hos ledige, der anvender elektroniske jobsøgningsprogrammer. Direktoratet har derfor ikke udvalgt en gruppe af tilsvarende størrelse, som har søgt arbejde "manuelt".

Ad Deres bemærkning til artiklen af Claus Vesterager Martinus, som er blevet offentliggjort på HK’s hjemmeside, kan direktoratet oplyse, at det er direktoratets umiddelbare vurdering, at anvendelse af et elektronisk jobsøgningsprogram kan skabe tvivl om, hvorvidt den ledige søger realistisk, seriøst og på den måde, som er sædvanlig inden for det pågældende faglige område.

Med venlig hilsen

Marie Outzen
fuldmægtig
38 14 82 51

! Mine kommentarer til direktoratets svar på mine spørgsmål

Svaret fra direktoratet på mine spørgsmål ankom (elektronisk..!) i dag den 10. november 2008, efter næsten fire måneders betænkningstid, med den gode nyhed, at det ikke er ulovligt, at anvende elektroniske jobsøgningsprogrammer i sin jobsøgning.

Efter denne besked kan man altså roligt bruge Checkjobnet i sin jobsøgning, blot man er opmærksom på, at a-kassen skal lade det indgå i den samlede rådighedsvurdering af den lediges jobsøgning.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tidligere påstand om, at anvendelsen af Checkjobnet er ulovlig, er altså efter direktoratets opfattelse ikke korrekt.